Sommerhøjskole 2023. Arbejdere bliver fotografer – oplysning, agitation og modstand

Sommerhøjskole 2023. Hvad har den røde fane blafret for?
Arbejdere bliver fotografer – oplysning, agitation og modstand

										

Arbejderfotografbevægelsen i Tyskland (1926-1933) var knyttet til tidsskriftet Arbeiter Illustrierte Zeitung/AIZ som en modoffentlighed til den daværende illustrerede borgerlige bladverden.
Bevægelsen blev international og bredte sig til mange europæiske lande, til Latinamerika og USA. Hitlers magtovertagelse i 1933 og krigen blev bevægelsens endeligt. Nogle fotografer emigrerede, mange endte i fængsel eller døde i koncentrationslejre. Bevægelsen fik sin første genopståen i 1970’erne og 1980’erne i Tyskland og mange andre lande i forbindelse med folkelige demokrati- og befrielsesbevægelser. Siden 2010 i Spanien. I det tidligere DDR havde arbejderfotografbevægelsen været kulturpolitisk levende siden efter 2. Verdenskrig.
I Danmark har vi ikke en bevægelse, der kunne genopstå, men lad os diskutere, om vi i dag har behov for arbejderfotografer, der kunne blive en demokratiserende og solidaritetsudviklende kraft i samfundet. Hvilken kulturpolitisk rolle kan fagbevægelsen her spille? Hvordan finder kvalificerede fotografer og arbejderhistorikere hinanden?

Tid og sted

Sommerhøjskole 2023. Hvad har den røde fane blafret for?
Fre 4. aug 2023, kl. 10:00-12:00

Foredragsholder

Kirsten Folke Harrits

Kirsten Folke Harrits
Kirsten Folke Harrits, cand.mag. og ph.d. i mundtlig historie, arbejdsfotograf og forfatter.