ARBEJDERHISTORIEPRISEN 2019

ARBEJDERHISTORIEPRISEN 2019

Posted d. 14. marts 2019

Prisen på 15.000 kr. uddeles i år på SFAH’s Arbejderhistoriefestival, der finder sted i Arbejdermuseet lørdag den 5. oktober 2019.

  • Prisens formål er blandt hovedfags- og ph.d.-studerende ved universiteterne og andre højere læreanstalter at inspirere til og fremme studiet af arbejderklassens og arbejderbevægelsens historie og kultur.

I 2018 modtog Kristina Krake prisen for sin afhandling om demokrati og ekstremisme i Mellemkrigstiden.

  • Prisen tildeles den student, som siden sidste indleveringsfrist har leveret den bedste hovedfagsopgave, speciale eller ph.d.-afhandling om et tema inden for dansk eller international arbejderhistorie. Også opgaver, hvor hovedvægten er lagt på det formidlingsmæssige, kan komme i betragtning.
  • Bedømmelsesudvalget kan efter nærmere vurdering af de indkomne bidrag beslutte at dele beløbet på to eller flere prismodtagere, eller slet ikke at uddele prisen.
  • Prismodtageren er forpligtet til at skrive et bidrag til SFAH’s tidsskrift Arbejderhistorie inden for det prisbelønnede bidrags emne.

Prisen uddeles af et uafhængigt bedømmelsesudvalg nedsat af Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Arbejdermuseets Venner og SFAH.

Afhandlinger, der ønskes med i konkurrencen, bedes indsendt til priskomiteen senest den 1. maj 2019 kl. 12. Kun afhandlinger i elektronisk form bliver bedømt af komiteen.

Afhandlinger kan indsendes til Jesper Jørgensen, Arbejdermuseet: jjo@arbejdermuseet.dk